Se foto i fuld format, højreklik mus/pad, vælg "Åben billede på ny fane".
René Wiinblad Jørgensen
Så fik jeg endelig anskaffet mig en hængesofa, hvilket jeg længe
har ønsket mig. Der er derfor rokeret lidt om på møblerne, de hvide træmøbler er
kommet over i den gamle terrasse, og hængesofaen i den nye terrasse, og jeg
mangler nu blot en nyt bord, det skal være noget non-wood halløj, men det må
komme ved lejlighed.
Den flotte røde tingest på foto til højre er indkøbt i fællesskab med 3
naboer, hvilket har gjort det muligt at investere i plæneklipperenes Rolls Royce,
nemlig en selvkørende Klippo, som både kan anvendes med bio og med opsamler. Den
har været så dyr og vil, når den ikke er i brug, blive opbevaret et hemmeligt
sted.
Endelig fik jeg taget nogle foto, at de planter som her i "sommeren" 2015
er på vej. I begge de store bede - øverste række - er der ikke endnu så
meget at se, men det skulle gerne komme til at ligne noget mark-eng.
Hosta har jeg plantet en del af, både på jord og i krukker, en næsten
vedligeholdelsesfri-plante, som blot vokser og vokser og ser rigtig flot ud. Fra
nabokonen Karin modtog jeg for 2-3 år siden nogle Rododrendron, og foto i
midterste række til højre viser netop den ene af disse, som jeg sidste år har
beskåret. Den var ellers stor og ikke særlig køn, men nu er den lille og tæt, og
flot. Den behandling skal de 2 andre også få...hvis jeg husker det.
For mange år siden købte jeg nogle træer i Bakker, den biks nede i
Holland. Det ene træ var en Trompet krone og det andet et Norsk Løn. Trompet
krone kaldes også Direktør træ, fordi det kommer (blomster) sent og går (visner)
tidligt, men trods flere forsøg. Lønnen gik dog hen og døde, ufatteligt sørgeligt, men jeg fik pengene
fra Bakker - det var da fino - og heldigvis fortsatte det Trompetkronen med at gro, fra en lille anorektisk pind til et efterhånden ganske pænt træ.
Det bliver spændende at følge.
Vedr. Hosta, som jeg nævnte før, hvis nogen har frø til andre sorter af
disse, modtages de med glæde. Jeg bidrager også gerne den anden vej, men hvordan
gør jeg så lige det:-)
Det var i året 2016 jeg besluttede mig for at udskifte den gamle grimme hæk, så nabo Berit og mig bestilte i fællesskab en masse hækplanter - billigt, selvfølgelig - i Bilka til levering i efteråret, de blev leveret planmæssigt og så var det sådan set bare at grave den gamle hæk op og plante den nye. Det lyder nemmere end jeg husker det, faktisk gravede jeg den gamle hæk op i august og det var ganske hårdt, skal jeg hilse og sige fra min ryg.
Her er yderligere nogle fotos fra 2016, hvor terrassen så mere rød end træ-agtig ud, og hvor den blev malet sort i stedet for. Et par brædder måtte efterfølgende udskiftes og så ses det store bed igennem et smadret vindue fra terrassen. Drivhuset havd samme år et større antal bakker til forspiring, foto er formentlig fra foråret af, men dette forspiring-halløj, det er jeg sq ikke særlig skrap til...
Henrik og jeg delte tagrende mellem hus/skur-terrasse, og tidligere løb vandet derfra ind på bag-nabogrunden, men det var Andreas selvfølgelig ikke så glad for. Derfor anlagde vi et rør, som kunne føre vandet hen til den faskine under mit drivhus, så var problemet løst...sådan da.
Haveselskaber er bare noget af det bedste, og vi har holdt vores andel, her nogle foto fra august 2018.
Det sidste der blevet ændret i 2018, var det store bed ved terrassen og huset, hvis kanter jeg længe havde været utilfreds med. Jeg havde selv nogle plantesten, fik suppleret op af forskellige naboer, og så blev trækanten udskiftet til et bedre og holdbart materiale.