René Wiinblad Jørgensen
René Wiinblad Jørgensen

Kolonihaven


Se foto i fuld format, højreklik mus/pad, vælg "Åben billede på ny fane".
 René Wiinblad Jørgensen
I vinterhalvåret 2018/2019 fik haveforeningen lagt vandssystemet om, så alle fik egen brønd med måler (som dog ikke bliver aflæst), og herefter var det så den enkelte haveejers opgave at trække diverse rør videre derfra til hus, udendørs vandhaner osv.

Det betød også fremadrettet, at vi selv skulle lufte egne rør ud, når vinteren stod for døren og frosten truer med at forvolde skader. Jeg indkøbte en elektrisk mini-kompresser og den blæser vand ud fra rørerne helt som den skal, skal jeg hilse og sige...

I foråret 2019 gik vi, Jens, Awa, Peter og jeg, i gang med at trække rør fra brønden til skuret, hvor vandvarmeren er placeret, og det gik faktisk ganske nemt. Vi har heldige med vejret, og årsagen til Awas fravær på foto er, at det var hende, som agerere fotograf den dag. Vi sluttede af med en lille hyggeligt frokost, som Awa stod for.
Herefter gik jeg selv i gang med at tilslutte udendørs håndvask, urinalet, de øvrige udendørsvandhaner osv., og sluttede af med at støbe omkring brønden.
Samme år tog jeg samtlige fliser i den gamle terasse op, fik jævnet underlaget og lagt fliserne igen. Det blev ikke perfekt, men fliserne er håndlavede, skæve, koniske og har ikke samme tykkelse. På én af fliserne står der et årstal, vist nok omkring 1960erne, så helt nye var de ikke. Ditto fliser fra indgangspartiet blev også lagt på ny i samme ombæring. På et eller andet tidspunkt i løbet af sommeren prøvede jeg at få terrassen til at blive flot, denne gang med den el-båndsliber, det virkede da...indtil maskinen sagde kaput, øv.
2020 vil blive husket som corona-året, og i løbet af sommeren fik jeg fat i ca 13 kvadaratmeter fliser, de første 6 kvadratmeter lagde jeg i drivhuset og resten foran på huset, som jeg efterfølgende byggede om pergola om, malede træværket rødt og med rionet på forsiden, som efeu kan vokse op af.

Til sidst fik jeg monteret nogle udendørslamper foran, ved skuret og på terrassen og så havde en af Jens venner en webergrill, som vi måtte få, hvorfor jeg igen spændte traileren bag på cyklen og hentede grillen på Jetsmarksvej.
Men prøv at se her, i 2021 gik jeg sq da fuldstændig amok, startede med at anskaffe en ny - brugt 400 kr - plæneklipper, for året forinden var naboerne blevet enige om at ophæve fællesskabet om tidligere indkøbte Klippo og sælge den. I mellemtiden havde jeg benyttet to ikke særligt godt fungerende klippere, der nu blev kørt på lossepladsen og bagved ses den nyere pergola. Jeg fik også - gratis - hentet næsten 20 kvardratmeter fliser med en trækvogn, det var pænt anstrengende.
Terrassen blev også slebet med en stålbørste monteret på vinkelsliberen, og herefter malet, og diverse redskaber blev ophængt på døren, hvilket fungerer helt ok.
År 2021 var et fodboldår, hvor EM skulle afgøres bla. i Danmark, så Jens afholdte en del tv-party for sine venner, hvilket krævede øl, mad og diverse pynt i form af lamper og flag.
 René Wiinblad Jørgensen

Powered by René Wiinblad Jørgensen & w3.css